Tog til Luxembourg

Luxembourg er, på trods sin beskedne størrelse, et land som gemmer på masser af imponerende oplevelser. Udover det utroligt konstruerede Kassematte kompleks finder du uden for byerne en fantastisk natur. Luxembourg er det bedste af flere verdener, som har sneget sig ind i landet gennemårene fra naboerne, Frankrig, Tyskland og Belgien. Dette afspejler sig især gastronomisk. Fra Belgien finder du traditionelle kødgryder og fra Tyskland har sauerkraut fundet vej til tallerkenen. De lokale bjergskråninger forsyner landet med lækker hvidvin. Så du er sikker på at finde noget du kan lide når du spiser i Luxembourg.

Bestil din billet her

Søg efter dine togbilletter og bestil online her. Efter bestilling vil du modtage din billetter direkte i en e-mail. Billetterne skal printes og tages med på din rejse.
Findes din ønskede rejse ikke i bookingsystemet, så send os en mail på kontakt@interrailguide.dk – Vi kan klare næsten alle ønsker.

Oplev Luxembourg med tog

Du kan rejse fra København eller Aarhus til Luxembourg med bare to skift undervejs. Skiftende vil typisk være i Hamburg og Koblenz, og hvis du tager afsted om morgenen kan du nyde aftensmaden i Luxembourg samme dag.

Rejsen til Luxembourg er i sig selv en oplevelse værd. Så snart du kører ind over grænsen til Luxembourg, vil du opleve den imponerende Mullerthal region som toget kører igennem inden det ankommer til hovedstaden. Rejser du med tog til Luxembourg gennem Tyskland vil du også opleve det skiftende kuperede landskab i de tyske delstater du passerer på vejen.

Interrail i Luxembourg

Med sin centrale placering midt i Europa er Luxembourg et oplagt rejsemål til interrailrejsen.
Herfra kan du rejse videre gennem Belgien, Tyskland eller Frankrig. Fra hovedstaden finder du tog som går i alle retninger ud af landet, og ønsker du at opleve det lille land med tog finder du også masser af indenrigsafgange som kan tage dig ud til smuk natur og historiske ruiner. Med moderne og komfortable tog er du garanteret en behagelig togrejse gennem dit lille europæiske land.

InterCity tog forbinder Luxembourg til Liége og Buxelles i Belgien, RB og RE tog til Koblenz og Düsseldorf i Tyskland og Metz og Nancy i Frankrig. På disse tog er pladsreservationer ikke påkrævet, men det er værd at overveje, så du er sikret en siddeplads – især hvis du rejser i højsæson.

Skal du videre til nordfrankrig kan du med fordel tilkøbe dig adgang til det komfortable højhastighedstog TGV. Mellem Luxembourg og Paris kan du nemlig rejse med TGV. I disse tog er pladsbilletter påkrævet og du kan risikere at toget bliver udsolgt, hvis du ikke køber pladsbilletter i god tid.