Tog til Schweiz

Overvejer du at tage på ferie til Schweiz. Så kan vi anbefale at tage toget som er både komfortabelt og et godt alternativ for miljøet. Turen fra Århus eller KBH til Schweiz tager omtrent 13 timer.

Schweiz er ligesom Danmark et relativt lille land. Takket være størrelsen samt en god tog-infrastruktur er det meget let at komme rundt i landet med tog. Du kan f.eks. starte dagen kl.10 med at smage noget eksklusivt chokolade i en af de fine chokoladebutikker i Zürich, hvorefter du kan spise fondue i Genèves gamle bydel midt på dagen.

Find billetter til Schweiz

De forskellige togtyper i Schweiz

Schweiz har et bredt udbud af regionale og hastighedstog at vælge imellem. Dette gælder, når du rejser rundt i landet eller ind i de omkringliggende lande. Nedenfor kan se du flere detaljer omkring de enkelte togtyper.

S-Bahn – Er et netværk af tog i forstæderne og kan sammenlignes med S-tog i København. Disse tog kører i de største byer i Schweiz. 

Regionale tog – Disse tog forbinder kun små byer med hinanden.

InterRegio – Disse tog foretager flere stop end InterCity togene. Disse tog forbinder Zürich og Genève med forskellige byer i Schweiz.

InterCity-tog – Denne togtype kører mellem større schweiziske byer som Basel og Genève.

RegioExpress-tog – Er tog der forbinder mindre byer med større schweiziske byer.

Højhastighedstog i Schweiz

Nedenstående tog kører både til og fra Schweiz. De fleste højhastighedsforbindelser er internationale, men der er også nogle regionale højhastighedsruter.

ICE – De hurtigste tog som forbinder Schweiz med både Tyskland og Holland. Hastigheder op til 300 km/t.

Railjet – En togforbindelse mellem Zürich i Schweiz og Wien i Østrig.

EuroCity – Disse tog forbinder henholdsvis Zürich, Basel og Genève med Milano og Venedig i Italien.

TGV Lyria – Igen er der forbindelser fra både Zürich, Basel og Genève, men denne gang til og fra Paris.

ICN – Schweiz’ egne højhastighedstog som forbinder de største byer i landet med hinanden.

Togkort eller jernbane kort over Schweiz

Naturskønne og flotte togruter i Schweiz

Schweiz er kendt for sin smukke natur, som især byder på mange bjerge, og derfor er der også mange flotte togruter i landet. Mange turister rejser på disse ruter for oplevelsens skyld. Her er de mest nævneværdige:

Bernina-ekspressen: En unik rute, der er kendt over hele verden, og som forbinder Chur med Lugano (via Tirano)

Glacier-ekspressen: Ruten mellem Davos/Skt. Moritz til Zermatt. Endnu en stor oplevelse.

Centovalli-ruten: Går fra Locarno til Domodossola.

Gotthard Panorama-ekspressen: Forbinder Lucerne med Domodossola.

Montreux-Oberland Bernois-ruten: Denne togrute går fra Lucerne til Interlaken og videre til Montreux. En af de mest populære ruter.

De fleste rejsende benytter ikke disse togruter af praktiske årsager, men mest bare for at få en god oplevelse. Alle ovenstående ruter kan anbefales, hvis du ønsker at prøve en togrejse udover det sædvanlige, hvor der er fokus på udsigten. The Trainline har lavet en komplet liste over 10 af de mest seværdige og oplevelsesrige togruter i landet. DU kan se listen her.

Togselskaber i Schweiz

Det største togselskab i Schweiz er SBB. Det er mest sandsynligt, at du kommer til at rejse med dem, hvis du vil rundt i landet. Når det gælder internationale forbindelser, kan der også være andre aktører, og generelt er det nemt at finde rundt i.

SBB

Den primære operatør i Schweiz. SBB dækker næsten alle de lokale ruter – både de små regionale forbindelser, men også ICN som er det schweiziske højhastighedsnetværk. Visse InterCity og EuroCity tog til andre lande opereres også af SBB. Du kan både købe billet hos SBB online samt på stationen. Du finder alle typer af forbindelser, og alle nævneværdige schweiziske byer dækkes af SBB’s netværk.

Matterhorn Gotthard Bahn

En anden operatør der også går under navnet MG Bahn, som simpelthen er en forkortelse. Deres netværk rækker kun 144 kilometer, men det dækker tilfældigvis flere af de flotte naturruter i Schweiz, samt en god håndfuld regionalruter. Det er de tre kantoner Valais, Graubünden og Uri, som MG Bahn dækker.

Rejseråd til Schweiz

Cykler – Du kan sagtens tage cyklen med på de forskellige tog i Schweiz. For at have cyklen med skal skal du købe et dags-kort til den. Det kan du gøre på stationen eller via www.sbb.ch

Bagage på toget – Der er findes ikke en bagageafgift eller en begrænsning i vægten på din bagage. Ligesom i Danmark tjekker du heller ikke dine tasker ind når du hopper på toget. Du skal blot tage dem med på toget og placere dem i bagage-stativerne eller over dit hoved.

Hunde og kæledyr – På togene i Schweiz kan hunde i alle størrelser rejse til det halve af billetprisen, som det koster at rejse på 2. klasse. Små hunde på op til 30 cm højde, kan rejse gratis med som håndbagage forudsat at de er i en kurv eller en anden passende taske. Du kan se mere info om dette på https://www.sbb.ch/en/timetable/travel-advice/dogs.html 

Naturskønne og panoramiske oplevelser

Schweiz er naturskønt og har nogle af de mest velfungerende og punktlige togforbindelser i Europa. Du kan let selv booke en rejse til Schweiz gennem vores søgemodul. Ønsker du at rejse i flere dage, kan du også købe dit interrail pass gennem os. Vi har selv rejst igennem Schweiz, og kan absolut anbefale landet, Vi er slet ikke færdige med alpelandet endnu. God rejse.