Tog til Zürich
Zürich er kendt for at være finanscentrummet i Schweiz, men byen er meget mere end det. Den schweiziske by ligger ved den pragtfulde flod Limmat, der løber igennem byen og har en fænomenal udsigt over Alperne. Det er en meget international by fyldt med mennesker fra hele verden, der bor og arbejder i byen. Det historiske centrum, de fantastiske gågader og den gamle bydel er blot få af de oplevelser, du vil få, når du besøger Zürich. Med et aktivt natteliv fyldt med utallige barer og restauranter, oser denne kosmopolitiske by af liv dag og nat. Zürich er også en meget kunstnerisk by fyldt med gadekunst og udstillinger. Selvom det er en forholdsvis dyr by at besøge takket være alle bankerne i byen, er Zürich et besøg værd.
Bestil din billet her
Søg efter dine togbilletter og bestil online her. Efter bestilling vil du modtage din billetter direkte i en e-mail. Billetterne skal printes og tages med på din rejse.
Findes din ønskede rejse ikke i bookingsystemet, så send os en mail på kontakt@interrailguide.dk – Vi kan klare næsten alle ønsker.
Tog til og fra Zürich
At tage toget fra Danmark til Zürich er nemt og bekvemt, da der er flere daglige afgange fra både København og Aarhus. På din rejse vil du opleve de smukke tyske landskaber, så der er hele tiden noget at kigge på ud af vinduet. Rejsetiden fra København H er på lige knap og nap 13 timer, mens det tager cirka 12 timer fra Aarhus. Når du tager toget fra Danmark til Zürich, er der mulighed for at tage en tidlig afgang, hvor du skifter tog i Hamborg. Med denne afgang ankommer du i Zürich om aftenen. Der er også mulighed for at tage nattoget. Dette er en anbefalelsesværdig løsning, da du her tager dagtoget til Hamborg, hvorefter du skifter til nattoget, der kører dig direkte til Zürich. Du vil herved ankomme til Zürich frisk og veludhvilet morgenen efter.
Forbindelser fra Zürich
Til | Rejsetid | Afgange per dag |
Paris ➜ | 4t 04 | 19 |
Lucerne | 45m | 59 |
Milano ➜ | 3t 40m | 31 |
Bern | 56m | 106 |
Wien Hbf ➜ | 7t 50m | 12 |
München Hbf ➜ | 3t 43m | 29 |
Basel ➜ | 53m | 94 |
Wien ➜ | 7t 43m | 15 |
Genêve Cornavin | 2t 44m | 36 |
Prag ➜ | 9t 48m | 21 |
Zermatt | 3t 12m | 25 |
Strasbourg ➜ | 2t 20m | 22 |
St. Anton Am Arlberg | 2t 21m | 15 |
London | 8t 05m | 15 |
Venedig Santa Lucia ➜ | 6t 32m | 30 |
Interlaken Ost | 1t 53m | 44 |
Chur (Coira) | 1t 15m | 63 |
Barcelona ➜ | 11t 59m | 4 |
St-Moritz | 3t 02m | 28 |
Oplevelser i Zürich
Zürich-søen
Zürich-søen er en halvmåneformet sø, der slynger sig forbi det skovklædte bjerg Pfannenstiel mod øst og Albis-kæden mod vest. Søen kan opleves på et hav af måder. Ønsker du at udforske Zürich til fods, anbefales det, at du går langs den naturskønne promenade i Seefeld-kvarteret. Her kan du nyde udsigten til bjerget Uetliberg samtidigt med, at du går ved siden af søen. Søen og de omkringliggende bjerge er værd at opleve både om sommeren og vinteren. Promenaden starter ved Bellevue og strækker sig tre kilometer ned til Tiefenbrunnen.
Altstadt – Den gamle bydel
De middelalderlige gader i den gamle bydel er stedet, hvor byens kultur, natteliv og shopping er beliggende. Det er et af de steder, hvor du sagtens kan fare vild og udforske hver en gade samt rende ind i tilfældige torve, caféer, sjove butikker samt alskens historiske monumenter, middelalderlige kirker og det gamle rådhus.
Grossmünster
Grossmünster er en af de største attraktioner i Zürich. Her vil du opleve de to tårne i denne romanske kirke, som er et af de mest markante vartegn i byen. Det er oprindeligt en klosterkirke, hvor opbygningen startede i 1100-tallet og blev afsluttet lidt over et århundrede senere. Alle, der er interesseret i middelalderens arkitektur, vil blive taget med storm over kirkens imponerende arkitektur.