Tog til Venedig

Tog til Venedig

Tog til Venedig

Tag med tog til Venedig som med sine historiske kanaler, gondoler og smukke arkitektur betragtes som en af de mest romantiske byer i verden. Venedig ligger i regionen Veneto i Italien. Denne gamle og historiske by blev oprindeligt bygget på 100 små øer i Adriaterhavet. I stedet for veje består Venedig af en række vandveje og kanaler. Selv de mest erfarne turister farer vild i byens labyrintiske netværk af gyder, kanaler, broer og øer. Der er noget ekstremt charmerende ved Venedig. Her kan du gå en tur i smalle gyder, spise autentisk italiensk is, mens du shopper Murano-glas. Uanset om du besøger Markuskirken beliggende i hjertet af Markuspladsen, Rialtobroen eller Sukkenes Bro, byder denne magiske by på masser af oplevelser.


Findes din ønskede rejse ikke i bookingsystemet? Send os en mail på kontakt@interrailguide.dk

Tog til og fra Venedig

Skal du besøge Venedig, er der mange gode forbindelser med tog. Der er mange daglige afgange fra flere byer i Danmark, så du kan rejse, når det passer ind i dit rejseprogram. Det anbefales, at du tager nattoget fra Danmark til Venedig. Her står du på om morgenen/formiddagen og ankommer i Venedig morgenen efter. Turen tager cirka 22 ½ time fra København H eller Aarhus. Du vil opleve en enestående togtur gennem bjerge og over vand og køre gennem byer såsom München, Hamborg og Salzburg. Du ankommer direkte i hjertet af Venedig på stationen Venezia Santa Lucia. Venezia Santa Lucia er Venedigs hovedbanegård placeret i selve Venedig på Canal Grande. Stationen ligger 20 minutters gang fra Rialtobroen og 27 minutters gang fra Markuspladsen.

Forbindelser fra Venedig

TilRejsetidAfgange per dag
Milano 2t 0631
Rom 3t 15m 23
Firenze 1t 59m17
Wien Hbf 7t 27m14
Paris 9t 42m16
Brescia1t 37m28
Torino2t 59m 21
Verona Porta Nuova55m33
Bologna1t 13m 35
Peschiera del Garda1t 13m22
Padova13m85
Napoli4t 54m20
Ljubljana 4t 45m11
Genoa3t 55m25
Trento2t 08m23
Trieste Centrale 1t 23m13
München Hbf 6t 37m17

Oplevelser i Venedig

togbilletter til venedig

Sukkenes Bro

Sukkenes Bro er kendt som Ponte dei Sospiri på italiensk og er en af de mest berømte broer i Italien. Broen blev bygget i det 17. århundrede og forbandt oprindeligt forhørsrum i Dogepaladset med et fængsel. Her blev fanger nødt til at krydse broen, når de skulle i fængsel. Det fik dem til at ”sukke”, hvorfor broen blev kaldt Sukkenes Bro. Den italienske eventyrer, forfatter og kvindebedårer Casanova var fra Venedig og slap på et tidspunkt ud af fængslet. Sukkenes Bro er derfor også blevet et symbol på kærlighed, hvor det siges, at hvis du kysser din elskede under broen, vil jeres kærlighed vare for evigt.

tog til venedig

Markuspladsen

Markuspladsen betragtes som en af de fineste pladser i verden og er Venedigs største turistattraktion. Her finder du Dogepaladset, Campanile (klokketårnet), restauranter, butikker, museer og ikke mindst Markuskirken. Markuskirken er formet som et græsk kors med fem klokke-formede kupler og fire bronzeheste øverst. Det er en spektakulær seværdighed, du ikke må gå glip af. På toppen af Markuskirken finder du klokketårnet, Campanile, hvor du kan nyde udsigten af San Marco-kvarteret og Venedig fra 99 meters højde.

seværdigheder i venedig

Canal Grande

Canal Grande er Venedigs største vandvej og er samtidigt også den mest trafikerede. Kanalen er 3,8 kilometer lang og deler Venedig i to. Alle adelspaladser er blevet bygget således, at det ikke er muligt at se paladserne og komme ind i dem som fodgænger. I stedet skal du tage vandvejen. Det kan du gøre med en vandtaxa, vandbus eller en gondoltur.