Corona update: Ny udmelding fra DB – 27/5-2020

Corona update: Ny udmelding fra DB – 27/5-2020

Både vi hos interrailguide og vores største partner Deutsche Bahn ser frem til at byde jer alle velkommen ombord på toget igen. DB har taget en masse forholdsregler for at gøre rejsen så sikker og behagelig for dig som overhovedet muligt. Alt i denne udmelding kan ændre sig med kort varsel, da situationen er under konstant evaluering.

Hygiejne på din togrejse

DBs langdistance tog bliver grundigt rengjort før afgang og ved slutdestinationen. Undervejs på rejsen vil rengøringspersonale sørge for løbende rengøring af togets faciliteter med to timers mellemrum. Regionaltog bliver rengjort tre gange om dage, dog oftere på travle ruter.

Rengøringen vil især fokuseres på toiletter og kontaktflader som dørhåndtag og gelændere i toget. Sæbe og håndsprit vil løbende blive påfyldt, så det hele tiden vil være tilgængeligt for dig. På stationerne vil personale løbende rengøre håndtag, billetautomater og mad-automater. På de 20 største tyske stationer vil rejsende gratis kunne vaske hænder og bruge håndsprit. På de resterende stationer vil der være opsat beholdere med håndsprit til fri afbenyttelse. Der vil desuden være afmærkninger der skal hjælpe med at holde en sikker afstand til dine medrejsende.

Mundbind

Rejsende og DBs ansatte SKAL have mundbind på ombord på langdistance- og regionale tog. Det er anbefalet også at anvende mundbind på stationer og perroner. Husk at vaske dine hænder grundigt inden du tager dit mundbind på og af og undlad at røre andet end stropperne med dine hænder. Rejsende kan købe mundbind ombord på langdistancetog for 1,50 euro. Mundbindene bliver solgt i Bistro-vognen. Vi anbefaler om muligt at du køber mundbind inden du skal rejse, for at undgå en eventuel situation hvor disse er udsolgt ombord på toget.

Billetkontrol

Kontrol af billetter vil som udgangspunkt foretages af personalet på en sikker afstand.

Normale tilstande

Grænsen mellem Danmark og Tyskland genåbner d. 15. Juni 2020. Fra starten af Juni vil DB, hvis smittetrykket tillader det, langsomt og kontrolleret genoptage alle ruter i Tyskland. Både de regionale og de internationale. Indenrigs vil dette betyde at ruter som München – Dortmund via Frankfurt og Köln, München – Dortmund via Stuttgart og Köln, Basel – Dortmund via Karlsruhe og Köln vil blive prioriteret højt for at opnå optimale transportmuligheder i Tyskland. Hurtigtog mellem Berlin og München vil også åbne op igen.

Internationalt er ruter mellem Tyskland og Østrig, Schweiz, Frankrig, Belgien, Holland, Tjekkiet og Danmark allerede åbne. Antallet af daglige afgange vil i løbet af Juni blive opjusteret til et niveau som før Coronakrisen. I Juni vil afgange til Polen ligeledes genoptages.

Antal rejsende per tog

DB vil indføre en ny måling af passagerer, som skal sikre at der kan holdes en sikker afstand ombord. Når toget er halvt besat vil der vurderes om det er forsvarligt at lade flere passagerer rejse med på afgangen. På visse afgange vil du derfor ikke kunne rejse med uden en pladsbillet.