Interrailpass – Hvad skal du vælge?

Interrailpass – Hvad skal du vælge?

Hvilket interrailpass skal du vælge?

Før du køber dit interrailpass er det vigtigt at du sætter dig grundigt ind i hvor mange rejsedage du har brug for, om du ønsker at rejse gennem flere lande og hvor længe du har tænkt dig at være afsted.

Hvis du planlægger din interrail grundigt sikrer du, at du ikke køber et interrailpass som enten er for dyrt, eller kommer til at begrænse dine muligheder på din rejse.

Se også: Planlæg din interrail med 10 lette trin

Interrail Global Pass

Interrail Global Pass er det klassiske interrailpass, som kan bruges på den længere rundrejse i Europa. Du kan i nogle tilfælde også med fordel rejse med et Global Pass, hvis du skal rejse til f.eks Spanien og retur. Her kan du oftest få en billigere rejse fremfor at købe enkelt billetter.

Køber du et Global Pass gælder det i (næsten) hele Europa. Global Pass giver dig mulighed for enten at rejse alle dage, så længe dit interrailpass er gyldigt, eller et bestemt antal rejsedage i gyldighedsperioden.

Du kan frit vælge hvilke af de 31 lande, Global Pass er gyldigt i, du vil rejse i. Interrail Global Pass er derfor et godt valg for dig som vil rejse gennem flere lande på din interrail. Interrail Global Pass giver dig mulighed for at få mest ud af din interrail og giver fleksibilitet i dit eventyr gennem Europa.

Interrail One Country Pass

Køber du et Interrail One Country Pass, er dit interrailpass kun gældende til det land der står på passet. Du kan derfor kun rejse inden for grænserne af det land som du har købt One Country Pass til. Du kan vælge mellem 3, 4, 6 eller 8 rejsedagen i en periode på en måned. Vælger du eksempelvis 6 rejsedage på en måned, kan du frit bestemme hvilke 6 dage i perioden, du ønsker at rejse. Husk at notere din rejsedag i din rejseplan før du stiger på toget.

En ting der er vigtig at være opmærksom på ved Interrail One Country Pass, er at du skal tilkøbe billetter til dit destinationsland, da dit interrailpass ikke er gyldigt på rejsen hertil. Det vil altså sige at hvis du har købt et One Country Pass til Italien, skal du tilkøbe billetter fra Danmark til Italien.

Hvilke lande kan du rejse på interrail i?

Du kan rejse i stort set hele Europa med interrail. Rejser du med Global Pass er prisen den samme uanset hvor mange lande du vælger at rejse i. Et interrailpass kan ikke benyttes i dit hjemland. Dog gælder dit pass til en enkelt ud- og indrejse i dit hjemland.

Selvom dit interrailpass giver dig adgang til de fleste jernbaner i de deltagende lande, kan du komme ud for at dit interrailpass ikke er gyldigt på mindre lokale og private jernbaner. Det er sjældent at du vil møde en jernbane hvor du ikke kan benytte dit interrailpass, men er du i tvivl bør du på forhånd undersøge om jernbanen deltager i interrailprogrammet.

Jernbaner i interrailprogrammet

LandJernbaner/BusselskaberFærgerOffentlig transport
BelgienNMBS/SNCB
BosnienZFBH
BulgarienBDZ
DanmarkDSB, Arriva, Nordjyske JernbanerFjord LineS-tog
EstlandElronTallink Silja Oy, Viking Line, Eckerö Line
FinlandVR, Veljekset Slmela, Net-matkatFinnlines, Tallink Silja Oy, Viking Line
FrankrigSNCF, Thello, ThalysIrish Ferries
GrækenlandTRAINOSESuperfast Ferries, Minoan Lines, Grimaldi Lines, Blue Star Ferries
HollandNS, Arriva, Connexxion, Keolis, Syntus, Veolia, DB RegioStena Line
IrlandIrish Rail / NI RailwaysIrish Ferries, Stena Line
ItalienTrenitalia, Trenord, Leonardo Express, Micotra, ThelloGrimaldi Lines, Superfast Ferries, Blue Star Ferries, Minoan Lines
KroatienHZ
LetlandPasažieru VilciensStena Line, Tallink Silja Oy
LitauenLietuvos Gelezinkeliai
LuxembourgCFL
NordmakedonienMZ
NorgeVYFjord Line
MontenegroŽCG
PolenPKP, Koleje Dolnoslaskie, Przewozy RegionalneFinnlines
PortugalCP
RumænienCFR
SchweizSBB,CFF,FFSS-Bahn i Zürich
SerbienSV
SlovakietZSSK, LEO Express, RegioJet
SlovenienSZ
SpanienRENFEBalearia, Grimaldi Lines
StorbritannienNational Rail, Eurostar og de fleste andre private jernbanerIrish Ferries, Stena Line
SverigeSJ, Arlanda Express, Arriva, Inlandsbanan, JLT, Norrtåg, Skånetrafiken, Tågkompaniet, Värmlandstrafik, VästtrafikInnlines, Tallink Silja Oy, Viking LineLändstrafiken i Norbotten, Veljekset Salmena, Net-matkat
TjekkietCD, LEO Express, RegioJet
TyrkietTCDD
TysklandDB, og størstedelen af private jernbanerFinnlinesS-Bahn
UngarnMÁV-START/ GySEV/Raaberbahn
ØstrigÖBB, ROeEE/GYSEV, Westbahn, RegioJetS-Bahn i Innsbruck og Wien