Interrail i Italien

Interrail i Italien

Interrail i Italien

Interrail i Italien er populært blandt Interrailers. Du kan opleve historiske storbyer, gamle universitetsbyer, majestætiske bjerge, flotte søer og endda også vulkaner. Det er byer som Rom og Milano, der trækker mest, men mulighederne er næsten ubegrænsede i Italien.

Inden du tager af sted bør du være opmærksom på et par ting. Der er forskellige typer af tog i Italien, og nogle gange er pladsreservation nødvendigt: Her får du et overblik.

Regionale togforbindelser i Italien

Størstedelen af togene i Italien opereres af Trenitalia. De har deres egen hjemmeside, hvor du kan tjekke op på afgangstider. Interrail er gyldigt i alle Trenitalia-tog, men i nogle tilfælde har du brug for at reservere plads.

Desuden er der et privat togselskab i Italien, som hedder Italo. Her er Interrail ikke gyldigt, så du bør fra start kigge efter ruter, som enten Trenitalia eller internationale selskaber dækker.

Rejsetider for højhastighedstog

Når du rejser med højhastighedtog (Le Frecce), skal du bestille pladsbillet ved siden af dit Interrail-pass. Men det betaler sig ofte, for du kan spare en del tid og få mere ud af rejsen. For eksempel tager det 9 timer at rejse mellem Milano og Rom med regionaltog, men det tager kun 3 timer med et højhastighedstog. Her er rejsetider for de mest populære forbindelser:

RuteRegionaltogHøjhastighedstog
Rom – Firenze3,5 timer1,5 time
Rom – Milano9 timer3 timer
Rom – Venedig9 timer3,5 timer
Firenze – Milano5,5 timer1,5 time
Firenze – Venedig4 timer2 timer
Pisa til FirenzeKun højhastighedstog1 time
Venedig til Milano3,5 timer2,5 timer

Typer af tog i Italien

De italienske tog drives af Trenitalia, der både har små lokale ruter, samt højhastighedsruter, der dækker længere distancer.

Regionale og InterCity tog

Regionale (R)

  • Dækker over regionale ruter: For eksempel Trenord i Lombardiet
  • Ingen reservationer er nødvendige, med undtagelse af strækninger mellem lufthavne og storbyer

InterCity

  • Kører mellem de primære byer: Heriblandt Milano, Rom, Firenze og Venedig
  • Hurtigere end regionaltog, men langsommere end højhastighedstog
  • Ganske få stoppesteder mellem de primære byer
  • Pladsreservation anbefales i højsæsonen (fra maj til september) og på feriedage

Regionale højhastighedstog

Le Frecce – Trenitalia

  • Moderne og hurtige tog der dækker lange distancer
  • Opdelt i Frecciarossa, Frecciargento og Frecciabianca, men kaldes samlet for “Le Frecce”
  • Alle toge har aircondition, elektricitet til opladning og plads til bagage
  • Mad og drikke kan købes på toget
  • Du skal altid reservere plads inden afrejse

Internationale højhastighedstog

EuroCity:

  • Forbinder Milano til Bern, Genève og Zürich
  • Forbinder Milano til Nice
  • Forbinder Venedig til Jesenice (Slovenien) via Østrig
  • Pladsreservation er påkrævet

EuroCity Brenner:

  • Forbinder Rom til München
  • Forbinder Venedig til Innsbruck
  • Pladsreservation er påkrævet

TGV:

  • Forbinder Milano til Paris
  • Pladsreservation er påkrævet

Derudover er der internationale forbindelser mellem Italien og Schweiz, som ikke er højhastighedstoge, men som trods alt krydser grænsen. Bernina-ekspressen er populær at rejse med, da udsigten er rigtig flot. Rejser du med Bernina (eller med Centovalli, som er en anden populær strækning) dækker dit Interrail-pass for hele turen. Pladsbillet er kun nødvendigt, hvis du vil sidde i den særlige panoramavogn.

Regionale nattog

InterCity Notte (ICN)

  • Milano – Genova – Pisa – Livorno – Salerno – Catania
  • Toget transporteres med båd over vandet undervejs på ruten
  • Samme reservationsregler gælder som for de almindelige InterCity-tog

Internationale nattog

EuroNight:

  • Forbinder Milano og Venedig til Wien
  • Pladsreservation er påkrævet

ÖBB:

  • Forbinder Rom til Salzburg og München
  • Forbinder Livorno, Pisa og Firenze til Wien
  • Forbinder Milano til Wien, Salzburg og München
  • Forbinder Venedig til Wien, Salzburg og München
  • Pladsreservation nødvendigt for soveplads

Thello:

  • Forbinder Milano, Verona og Venedig til Paris
  • Forbinder Firenze og Rom til Paris
  • Interrail ikke gyldigt med Thello, men du kan få en rabat

Pladsreservation i Italien

Regionaltog kræver ingen pladsreservationer. Du kan simpelthen bare hoppe på. InterCity-tog kræver heller ingen pladsreservationer, men i højsæsonen mellem maj og september kan du risikere, at andre passagerer har bestilt pladser og at der derfor ikke er nogle tilbage. Derfor anbefales det stærkt, at du bestiller plads på forhånd, hvis du rejser om sommeren.

Pladsreservation er som udgangspunkt nødvendigt for alle højhastighedstog, alle nattog og alle internationale ruter (med få undtagelser, som fx Bernina-ekspressen).

Sådan køber du pladsreservation til tog i Italien

Du kan bestille pladsreservation via Interrailguide.dk. Det er smart at bestille i god tid, da billetten sendes til dig med posten.

Ellers kan du bestille ved at ringe til togselskabet og booke din billet. Det vil i de fleste tilfælde være Trenitalia, når det drejer sig om Interrail i Italien.

Det er også muligt at købe pladsbillet på stationen, når du allerede er af sted. Bemærk dog at der på populære ruter er en risiko for, at der ikke er flere pladser tilbage, når du køber i sidste øjeblik.

Interrailruter i Italien

Der er mange muligheder for at få rigtig gode oplevelser i Italien. Kontakt os og fortæl hvad du godt kunne tænke dig at opleve. Så sørger vi for at lave en rute til dig. Vi hjælper selvfølgelig også med interrailpass og pladsbilletter til din rejse.

Luk menu
×

Kurv