Hostels i Prag

Hostels i Prag

Hostels i Prag: Find byens bedste vandrehjem

Prag er en fantastisk by at besøge og kan varmt anbefales, når du rejser Europa rundt med Interrail. Vi har set nærmere på nogle af de bedste hostels i Prag, så du nemt kan finde et godt sted at overnatte. Det er smart at booke plads i forvejen, da du ofte kan få en bedre pris på denne måde, og da du således har det hele på plads inden ankomst.

Et hostel er at foretrække, hvis du ønsker at spare lidt penge på rejsen, men der er faktisk også andre grunde. For eksempel er der mange sociale fordele ved at vælge et vandrehjem, da du med sikkerhed vil møde andre rejsende, som er interessante at komme i snak med.

Når du skal vælge et godt hostel i Prag, er der flere overvejelser og prioriteter, som du bør huske på. Beliggenheden er altid vigtig, og selvom Prag er en kompakt by, hvor det er let at gå rundt, er det alligevel rart at overnatte centralt. Derudover er det smart at vælge et hostel med gode faciliteter og med et godt socialt ry. Disse ting er nemlig med til at gøre turen lidt bedre.

Hostel Downtown

Lad os starte med et af de mest populære hostels i Prag, og nok også den bedste løsning for de fleste rejsende.

Det ligger nemlig lige midt i det historiske centrum. Der er flere gode barer og restauranter i nærheden. Det samme gælder seværdigheder: De største af slagsen ligger inden for 500 meter, og det tager kun 10 minutter at gå til Karlsbroen. Med flere smukke kirker og slotte i nærheden, er det et ideelt valg i forhold til beliggenheden.

Værelse på Hostel Down Town i Prag
Fine og farverige værelse på Hostel Downtown

Dertil er der glimrende faciliteter, som blandt andet inkluderer gratis Wi-Fi, god plads på værelserne, mulighed for at vaske tøj, samt mange sociale initiativer. Dette hostel anbefales især til solorejsende, men fungerer også ganske fint for par og venner, som rejser sammen.

Hostel Downtown har både sovesale kun for kvinder, samt sovesale der er tilgængelige for begge køn. Du kan forvente at betale lige i underkanten af 250 kroner pr. nat, hvis du overnatter midt i rejsesæsonen. Det er selvfølgelig billigere udenfor sommeren.

Umiddelbart et af de klart bedste all-round hostels i Prag. Du får meget værdi for pengene.

Hostel One

Hvis du ønsker at bo på et hostel, hvor der virkelig er fokus på det sociale element, så bør du vælge Hostel One.

Atmosfæren er fantastisk, og de store fællesarealer gør det nemt at møde nye mennesker. Medarbejderne arrangerer fester eller byture næsten hver aften, så dette hostel er især populært blandt rejsende, der gerne vil feste og have det sjovt – noget som Prag jo er meget kendt for.

Hostel One har selvfølgelig også deres egen bar, som får glimrende anmeldelser af de besøgende.

Bar i Prag
Lækker bar på Hostel One

Den eneste ulempe er, at det koster lidt mere at overnatte her, sammenlignet med andre hostels. I måneder som juli og august skal du forvente at betale op til 300 kroner for en overnatning. Udenfor sæsonen kan det dog gøres til under 200 kroner pr. nat, hvilket er en del bedre hvis du rejser på budget.

Vær opmærksom på at dette hostel kun er for voksne rejsende, i modsætning til Hostel Downtown der er åbent for alle.

McSleep Hostel i Prag

Endnu et centralt og godt hostel som klart kan anbefales. McSleep Hostel Prague ligger kun lige over en kilometer væk fra seværdigheder som rådhuspladsen og det astronomiske ur. Beliggenheden er altså helt i top og du behøver ikke at gå ret langt for at finde fantastiske oplevelser.

Morgenmad hos McSleep
Morgenmad hos McSleep

Samtidig er det et hostel, der er billigt at overnatte hos. Selv midt i rejsesæsonen er det muligt at booke en seng til omkring 200 kroner. Priserne starter allerede ved 170 kroner, men du skal være hurtigt ude, da McSleep er et ret lille hostel, hvor der kun er få værelser til rådighed.

Faciliteterne er ganske gode, idet du kan få gratis kaffe og te, når du overnatter her. Der er brugbare faciliteter og rigeligt med plads: Var der ikke sat køjesenge op på værelserne, ville det minde mere om et stort og flot privat hjem. Hyggen er altså helt i top, og der er gode muligheder for at socialisere med de andre rejsende.

Beliggenhed og områder

Det er nemt at gå rundt i Prag, da byen er forholdsvis kompakt. Mange af de bedste oplevelser ligger helt centralt, og er du bare nogenlunde i nærheden, så bør det være ganske fint.

Den gamle bydel er at foretrække, hvis du er mest til seværdigheder og attraktioner. Det er dog også den dyreste bydel at overnatte i. Nabolaget Malá Strana er et roligt og romantisk område, kendt for slottet, og er et solidt alternativ. Du kan også vælge den nye bydel, der ligger lige op af den gamle, men som er noget større og som indeholder de fleste af Prags mest populære barer.

Et charmerende område lidt længere øst på er Žižkov, som er kendt for sine caféer, pubs og unikke forretninger. Ikke nødvendigvis det bedste område at bo i, men bestemt et der bør besøges på turen.

Prisniveau for hostels i Prag

Hostels er billigere end hoteller, så hvis du vil spare penge, er det den klart bedste mulighed.

Der er selvfølgelig også low-budget muligheder, men vi anbefaler, at du ikke går alt for langt ned i pris, da oplevelsen jo er det vigtigste.

Om sommeren bør du forvente at betale et sted mellem 200 og 350 kroner for en overnatning hos et de bedste hostels i Prag. Det bliver lidt billigere om foråret og om efteråret.

Konklusion

Der er flere gode hostels i Prag. Vi anbefaler først og fremmest, at du ser nærmere på et af de hostels, som vi har nævnt højere oppe. Alle tre er nemlig blandt de mest populære i byen.

Du kan også selv se nærmere på udvalget hos Booking.com eller Hotels.com, hvor det er nemt at finde endnu flere muligheder. Det er ofte en god idé at booke lidt tid i forvejen, hvis du allerede nu ved, at du kommer forbi Prag på Interrail-turen.