Hvorfor er interrail så populær en rejseform?

Hvorfor er interrail så populær en rejseform?

Hvorfor er interrail så populær en rejseform?

Siden 1972 har det været muligt at købe interrailpasset og rejse billigt rundt i Europa. Men hvad er det, der gør denne simple rejseform så populær

Alle kan være med

Selvom der nok er en overvægt af unge, der tager på interrail, er det en rejseform, hvor stort set alle kan være med. For de unge er der et økonomisk incitament, fordi de kan købe et særligt interrailpass til unge under 27 år. Men også familier med småbørn kan rejse billigt, da børn under 12 år rejser gratis. Endelig er der også interrailpass til seniorer over 60 år. Fordelene ved interrail er, at du kan rejse rundt i et land eller i hele Europa til en fastlagt pris imellem 5 dage og en måned. Hvis du er ældre eller du har små børn, som måske ikke kan klare så aktiv en ferie, kan du vælge at se Europa gennem togets vindue, mens du slapper af i sædet.

Interrail er en fleksibel rejseform

Nogle mennesker kan bedst lide pakkerejser. De kan lide forudsigeligheden og elsker, at der er nogen, som tager sig af planlægningen og det praktiske. De betaler et rejsebureau for at vælge fly og hotel, og herefter skal de bare betale og møde op. Andre kan godt lide overraskelser og se, hvad der sker af uventede ting på rejsen. Måske havde du tænkt dig at rejse videre mandag, men forelsker dig i en by og beslutter at blive et par dage mere. Eller også møder du nogle spændende mennesker på din interrailrejse og beslutter at fortsætte rejsen sammen med dem i en anden retning, end den du oprindeligt havde planlagt. 

interrail casino
Foto: mohamad_hassan, Pixabay

Men selvom du elsker at rejse, hvor vinden blæser dig hen, skader det aldrig at lave lidt research. Man kan stadig godt forberede sig ved at læse om for eksempel valg af rute på disse sider eller andre af internettets mange guides. Guides fås inden for stort set alle emner, hvoraf nogle går i dybden og dedikerer hele hjemmesider, mens andre er en artikel i punktform med nogle gode råd.

Udover at give dig nyttig information, kan guides også være en form for ekspertise, der sikrer dig et godt resultat.

Du får meget for pengene

Selvom det er blevet billigere at rejse med fly, får du stadig ikke så meget for pengene, som du gør med interrail. Selvom du nok ikke når alle 30 lande på en måned, kan du nå ret langt omkring. Hvis du kombinerer det med ophold på billige hostels og hoteller, får du meget ferie for få penge. Og husk, at i modsætning til flyrejsen, er selve togturen ikke bare transport, men en del af oplevelsen!