Interrail i alle aldre
Benthe fra rejsalene.dk har delt sine tanker med os. God læselyst
Det har været dejligt at opdage denne blog. Det var nemlig ikke gået op for mig, at der ikke er nogen aldersbegrænsning på Interrail – eller at Interrail billetterne er så fleksible, at man kan købe dem efter hvor mange rejsedage, man beslutter sig for i løbet af en to eller fire ugers periode. Jeg er en kvinde på 70, som altid har elsket at rejse. I min ungdom blaffede jeg meget. Senere boede jeg i Bretagne i Frankrig i 10 år. Dengang da flyrejser var dyre, lærte jeg at elske togrejser. En rejse med tog fra Bretagne til Aalborg tog et sted mellem 24 og 28 timer.
En gang imellem kørte min franske mand og jeg til Danmark i bil, men én gang om året tog jeg toget for at komme på ferie i Danmark. Og jeg oplevede ikke togrejsen som særlig trættende. Den blev en oplevelse i sig selv – og for mig helt alene. En tid mellem det liv, jeg nu for en tid forlod – og det danske liv, som jeg for en tid vendte tilbage til.
“Når du først er begyndt at rejse alene, vil du få øjnene op for alle de muligheder, der ligger i det”
De sidste mange år har jeg været på flere rejser alene. Der kan være mange grunde til at rejse alene: De to overordnede kan helt enkelt deles op i, at du enten ikke har nogen at rejse med, eller det har du, men du gider ikke alt det bøvl, det kan give med at blive enige om hvorhen og hvordan (min grund til at rejse alene er den sidste).
Når du først er begyndt at rejse alene, vil du få øjnene op for alle de muligheder, der ligger i det. Bl.a. at du er mere tilgængelig og derfor nemmere kommer i kontakt med folk i de lande, du besøger. Og du er mere i kontakt med dig selv og dine egne oplevelser.
Lange togrejser i Asien
De længste rejser har været til forskellige asiatiske lande, og i Kina genoplevede jeg min ungdoms lange togrejser ved at rejse fra Beijing og de ca. 2500 km til en tibetansk provins på kanten af det tibetanske plateau. En rejse på over 24 timer hver vej. Det var dejligt ikke at tage fly, have tid til at dvæle ved de forskellige landskaber – og møde kinesere på rejse. Siden da har drømmen om igen at tage på en lang togrejse boet i mig, og et par gange har jeg prøvet at vække denne drøm til live. Uden held.
Én gang, f.eks., da jeg skulle til Assisi for et par år siden. Jeg henvendte mig til DSB for at høre om togrejser derned. Det syntes uoverskueligt at matche de forskellige landes køreplaner på nettet. Så altså – ind til DSB. Og her blev jeg mødt af et: “Det skulle altså være fordi du VIRKELIG ikke vil flyve, for det er både dyrere og meget længere – 36 timer, mindst!”
Okay – jeg kunne godt se, at så skulle der bruges næsten mere tid på rejsen, end den planlagte tid i Assisi. Men de prøvede altså heller ikke at sælge en billet, tværtimod. Et halvt år senere ville jeg til Bosnien. Et par uger dernede – og her ville jeg gerne have brugt en uge i alt på rejsen derned og hjem. Men jeg opgav. Det var umuligt at købe togrejse over nettet til længere end Sydtyskland. Hvorimod jeg med et par klik på Momondo finder flybilletter til hele verden.
Hvis jeg havde vidst, at Interrail også gjaldt for mig – eller at denne side eksisterede, så ville jeg have planlagt en “slow-travel” gennem Europa. Med en billet, der kunne bruges hele vejen.
“At komme fra Nice til Paris, ca. 900 km på ca. 5½ time, og hvor man bare kan læne sig tilbage i et komfortabelt sæde og nyde udsigten, er da lidt af en luksusoplevelse.”
Og togrejser har jeg jo aldrig helt fravalgt. Jeg er i Bretagne i Frankrig hvert år, og i Frankrig bruger jeg glad og gerne togrejserne til at komme rundt i landet. Frankrig har et virkelig godt udbygget tognet, hvor mange langdistance tog er TGV = train à grande vitesse, dvs. højhastighedstog, som på nogle strækninger kører omkring 320 km/t.
At komme fra Nice til Paris, ca. 900 km på ca. 5½ time, og hvor man bare kan læne sig tilbage i et komfortabelt sæde og nyde udsigten, er da lidt af en luksusoplevelse. Eller turen fra Paris til Rennes i Bretagne, lidt over 300 km og den tur jeg oftest rejser, er nu tidsmæssigt nede på 1½ time med ekstra hurtige højhastighedstog.
Når jeg skriver alt dette, kan jeg mærke, at én af mine næste rejser, skal være i Europa.
Det, som jeg synes altid har været så nemt med flyrejser (at bestille på nettet ) kan jeg måske nu overføre til togrejser med Interrail. Når jeg ved, hvor jeg vil hen, finder jeg ud af, hvor mange dage, jeg vil være på destinationen, og hvor mange dage jeg vil bruge på ud- og hjemrejse, hvor jeg evt. gerne vil overnatte på vejen. Bare når jeg kigger på Interrail ruter i Vest-, Mellem- og Østeuropa, får jeg idéer.
Med en Interrail billet i hånden og en oversigt over tognettet står Europa vist åben. Og på den dejligt langsomme måde.