Tog til Ungarn
Hvis man ankommer med tog til Ungarn, er det oplagte valg at ankomme til Budapest, da alle toglinjer også går igennem her. Her er der rig mulighed for at opleve flotte bygninger, spabade, fede butikker og museer.
Find billetter til Ungarn her
Budapest har 3 banegårde: Keleti (Øst), Nyugati (Vest) og sidst Déli, som ligger i den sydlige del af byen. Budapest har også en metro, og alle disse 3 banegårde er koblet på en metrostation. Metroen har 4 linjer, og Budapest er den eneste by i Ungarn, der har en metro.
Tog i Ungarn
Det ungarske tognetværk er meget veludviklet og en god måde at opleve landet på. Det Ungarske nationale jernbaneselskab hedder MÁV, og der er mere end 7000 kilometer jernbanenet i Ungarn. Ønsker du at få hjælp til at booke en togrejse i Ungarn, kan vi også anbefale at tage fat i MÁV. Du kan finde togselskabet på dette link: https://www.mavcsoport.hu/en
Ungarn grænser op til Østrig og Slovakiet, så er der rig mulighed for at besøge spændende byer som f.eks. Wien og Bratislava.
Tram
For en tognørd er det fedt at se, at Ungarns større byer – Budapest, Miskolc, Szeged og Debrecen også har et tramsystem eller på dansk sporvogns netværk. En god måde at komme rundt på. Ydermere er der den fordel, at forureningen i byen ikke er nær så høj, som hvis det kun var busser der kørte rundt.
Togtyper i Ungarn
InterCity (IC): Disse er de hurtigste og mest komfortable tog i Ungarn. De stopper kun i større byer og reservation obligatorisk.
Gyorsvonat and sebesvonat: Disse tog stopper oftere og transporten er derfor længere. Denne togtype er ca. 10% billigere end IC togene.
Személyvonat: Et mere ordinært passagertog eller “snegletog”. Stopper ved alle byer og landsbyer.
De fleste indenlandske togforbindelser mellem de mindre byer i Ungarn tilbyder normalt kun 2. klasses billetter.
En lidt mere speciel togoplevelse
Den danske pendant til DSB tilbyder også en mere luksuriøs og speciel togoplevelse.
Nostalgia-toget, som er et dampdrevet tog fra MÁV Nosztalgia. Her kan du rejse til en række indenlandske destinationer til rimelige priser. MÁV Nosztalgia blev oprettet i 1992 med det formål at bevare de gamle jernbanekøretøjer. Du kan få mere info om denne togoplevelse på deres hjemmeside her.