Naturskøn interrail

Lüneburg – Köln – Baden-Baden – Zürich – Klagenfurt

Oplev kultur og natur på interrail

Oplev en række smukke destinationer med tog i Europa. På denne rute vil du opleve smukke kulturrige byer, som alle ligger tæt ved storslåede naturoplevelser. 

Ruten går bl.a. gennem den lille middelalderby Lüneburg og den charmerende sydvesttyske by Karlsruhe, som ligger klods op ad den imponerende naturpark Schwarzwald.  

Ruten er nem at rejse, med relativt hurtige og nemme togrejser mellem destinationerne.

Interrailpass til denne rute

interrail kultur

Lüneburg

Den tyske middelalderby Lüneburg ligger 50 minutters togtur fra Hamborg og var i sin tid centrum for den nordtyske salthandel.

Byens gamle bydel er meget charmerende, og du kan nemt finde en park og hvile de trætte ben efter en lang dag med gåture i de snævre gader. I sommerperioden bliver der ofte afholdt middelalderfestivaler, som er en sjov oplevelse for både store og små.

Læs mere om Lüneburg her og find information om togforbindelser til og fra byen.

interrail natur

Köln

Rejsetid fra Lüneburg: 4 t 34 m, 1 skift på ruten

Köln har i mange år været en undervurderet rejsedestination, men de seneste år har rejsende fået øjnene op for de mange unikke seværdigheder, der er at finde i byen. Se blandt andet Tysklands ældste rådhus, som har været politisk centrum siden middelalderen.

Köln fungerer som et knudepunkt for togtrafikken i Tyskland, så det er nemt at komme til og fra Köln med tog.

Læs mere om Köln her og find information om togforbindelser til og fra byen.

baden-baden interrail

Baden-Baden

Rejsetid fra Köln: 2 t 10 m, 1 skift på ruten

Baden-baden er kendt for sine mange kurbade med naturligt kildevand og sin beliggenhed tæt ved den smukke nationalpark Schwarzwald. 

Fra byen kan du tage en af de mange kabelbaner op på de nærliggende bjerge og tage gåturen ned til byen igen. Når du er kommet tilbage til byen, kan du tage et hvil med te og kage på Cafe Koenig. 

Husk også at tage en tur til Mummelsee, hvorfra du kan opleve en af Europas flotteste udsigter.

schweiz interrail

Zürich

Rejsetid fra Baden-Baden: 2 t 32 m, 0 skift på ruten

Zürich fungerer som finanscentrum i Schweiz, men byen byder på meget mere end det. Byen ligger ved floden Limmat og har en fantastisk udsigt over Alperne. Det historiske centrum, de fantastiske gågader og den gamle bydel er blot få af de oplevelser, du vil få, når du besøger Zürich.

Byen har også et aktivt natteliv med utallige barer og restauranter, og byen emmer af liv både nat og dag.

Læs mere om Zürich her og find information om togforbindelser til og fra byen.

østrig togrejser

Klagenfurt

Rejsetid fra Zürich: 8 t 36 m, 1 skift på ruten

Klagenfurt ligger ideelt for dig som er vild med natur og kultur. Søer, bjerge og skove finder du i kort afstand fra byen. Klagenfurt er en af Østrigs største byer, og dens historie går omkring 900 år tilbage.

Byen har længe været et populært rejsemål på grund af muligheden for at bade i Wörthersee.

Læs mere om Klagenfurt her og find information om togforbindelser til og fra byen.