Tog til Klagenfurt

Tog til Klagenfurt

Tog til Klagenfurt

Klagenfurt ligger i det sydlige Østrig og er hovedstad for delstaten Kärnten. Byen har længe været et populært rejsemål på grund af muligheden for at bade i Wörthersee. Fra et kulturelt synspunkt er Klagenfurt dog også interessant – byens historie går cirka 900 år tilbage, og i det historiske centrum er der flot arkitektur.

Bestil din billet her

Søg efter dine togbilletter og bestil online her. Efter bestilling vil du modtage din billetter direkte i en e-mail. Billetterne skal printes og tages med på din rejse.
Findes din ønskede rejse ikke i bookingsystemet, så send os en mail på kontakt@interrailguide.dk – Vi kan klare næsten alle ønsker.

Til og fra Klagenfurt med tog

Hvis du har mod på en spændende og eventyrlig rejse, kan du tage toget hele vejen til Klagenfurt og tilbage igen. Hvis du starter i København eller Aarhus, kan du forvente to skifte undervejs: Først i Hamborg, dernæst i Wien.

Vi anbefaler stærkt, at du tager nattoget mellem Hamborg og Wien, da du således kan spare en overnatning undervejs. Den samlede rejsetid fra Danmark til Klagenfurt er omkring 19-20 timer.

Når først du er i Klagenfurt, har du mange muligheder: Du kan begive dig ud på en længere togrejse, der inkluderer flere destinationer – for eksempel ved at besøge nærliggende byer i Østrig, Slovenien eller Italien – men du kan selvfølgelig også tage samme rute hjem til Danmark igen. Interrailguide.dk kan hjælpe dig med at booke alle de nødvendige billetter på forhånd, så sig endelig til hvis du mangler hjælp til at arrangere rejsen.

TilRejsetidAfgange per dag
Wien 3t 4623
München 4t 56m 9
Graz2t 0m16
Salzburg Hbf 3t 03m10
Venedig 3t 30m8
Villach Hbf24m50
Udine1t 54m8
Rom Termini 7t 55m 9
Ljubljana 2t 10m7
Linz 4t 23m 26
Innsbruck4t 55m 13
Milano 6t 23m13
Rom 7t 44m9
Frankfurt8t 19m12
Spittal-Millstättersee52m36

Oplevelser i Klagenfurt

Klagenfurt og omegn byder på mange gode attraktioner. Beliggenheden er ideel for enhver som både er vild med natur og kultur. Klagenfurt er en af Østrigs største byer, og da det samtidig er en universitetsby i vækst, sker der ofte lidt af hvert. Samtidig er der både søer, bjerge og skove inden for kort afstand. Du har altså mulighed for at prøve lidt af hvert i sydøstrigske by. Vi anbefaler, at du starter med disse attraktioner:

Wörthersee

De fleste turister tager til Klagenfurt for at besøge Wörthersee. Det er en flot sø med imponerende omgivelser. Det turkisgrønne vand er utroligt rent, så mange kommer hertil for at bade. Om sommeren kan vandtemperaturen nå over 25 grader, hvilket er ganske herligt.

Klagenfurt ligger ved den østlige ende af søen, og der er nem adgang til Wörthersee, hvis du overnatter hos et hotel i Klagenfurt. Selv hvis du rejser uden for sæsonen, hvor vandet ikke er varmt, er søen alligevel værd at se. Det er et smukt syn, for der er både udsigt til bjerge og skove i nærheden.

Hochosterwitz Slot

Mange af de største attraktioner ligger i naturområderne lige uden for Klagenfurt. Omkring 20 kilometer væk fra Klagenfurt finder vi et andet eksempel – nemlig bakken ved Launsdorf, hvor det kendte Hochosterwitz Slot står.

Du kan forvente en stejl tur op til slottet, for det er placeret 160 meter højere end omgivelserne. Vejen derop strækker sig til gengæld 620 meter, og du skal forbi 14 porte undervejs. Men turen er det hele værd, for det klassiske slot har meget at byde på. Loftsmalerierne og kapellet er blandt højdepunkterne. Du får det meste ud af turen til Hochosterwitz Slot ved at booke en guidet tour på forhånd.

Adresse: A-9313 Launsdorf, Kärnten

Neuer Platz & Dragespringvandet

Det er nemt at argumentere for, at Dragespringvandet på Neuer Platz er den mest kendte struktur inde i Klagenfurts centrum. Det forestiller en stor drage, som stammer helt tilbage fra 1590, og der er efterhånden mange historier og myter, der relaterer sig til springvandet.

Neuer Platz er i øvrigt et dejligt sted. Der ligger flotte bygninger omkring, så det er et fint sted at tage lidt billeder eller sidde og spise en frokost. Om sommeren er der en café midt på pladsen, og der sættes borde og stole op. Ellers er der mange bænke. Du finder regelmæssigt aktiviteter og sæsonbetonede udsmykninger ved Neuer Platz. Da den sjældent er overbefolket eller overturistet, er det en af de få pladser i Europa, som man rent faktisk kan nyde i fulde drag.

Adresse: 9020 Klagenfurt am Woerthersee