Interrail budget

Interrail budget

Interrail budget

Hvad er dit interrail budget?

Når man først har lagt sit interrail budget, drømmer man sig hurtigt ud i de charmerende byer i Europa. Man søger på internettet og finder hurtigt de 10 fedeste steder, man absolut skal besøge! Efter et stykke tid har euforien lagt sig og spørgsmålene begynder at melde sig.

· Hvordan får jeg råd til sådan en fed tur?
· Kan jeg have råd til både at bo godt og spise på restauranter?
· Hvordan planlægger jeg alt dette?

En ting er sikkert. Det er ufedt at skulle ringe hjem til forældrene for at bede om flere penge. Derfor anbefaler vi også, at du kigger nøje på interrail priser og lægger budget for din interrail tur. Vi har nedenstående lavet guide til, hvordan du med netop dit budget, får det bedste ud af din interrail økonomi.

Rejsetyperne har vi inddelt i 3 kategorier Lav-budget interraileren, Den almindelige interrail-rejsende og Den velhavende interrailer. 

Yderligere har vi inddelt udgifterne i 3 punkter: Globalpass, mad og drikke og overnatning.

Udover dette skal selvfølgelig medregnes penge til shopping, seværdigheder og fest og farver. Disse udgifter er der ikke kalkuleret med, da det er meget individuelt, hvordan disse prioriteres. Prisen har vi estimeret ud fra en interrail tur på 30 dage. Udgiften kan derfor være lavere for dig, hvis du kun er afsted i eksempelvis 14 dage eller tre uger.

Lav-budget interrail

Selvom Sydeuropa er noget billigere end Danmark og Skandinavien, er Østeuropa stadig det billigste i Europa.

Som lavbudget-interraileren skal man også gøre sig klart, hvor meget man vil gå på kompromis. Vil man sove på banegården som en vagabond, eller trods alt sove på et hostel eller måske endda couchsurfe?

Pris for interrail turen på 30 dage:
Globalpass – 30 dage og 7 rejsedage: 2.000 kr.
Pladsbilletter: 0 kr
Mad og drikke: 3.600 kr.
Overnatning: 3.000 kr.
I alt: 8.600 kr.

Ruten:
Lav-budget interrailleren vælger de korte afstande uden pladsbilletter, og det er en fordel at rejse uden for feriesæsonen. Derfor giver det rigtig god mening at vælge en interrailrute i Østeuropa, hvis du rejser afsted på interrail på et lille budget.

Overnatning:
Skal man have en nogenlunde magelig tur anbefaler vi, at man finder de billigste hostels. Disse kan bookes til 100-150 kr. pr. nat. Couchsurfing er også en mulighed. Her kan du bo gratis hos en sød vært. For at vise din taknemmelighed, kan du medbringe en lille gave din vært. Dette er ikke et must, men bare fedt at udvise god stil.

En campingplads er også et billigt alternativ. Nogle campingpladser tilbyder, at du kan leje et telt på pladsen. I vores guide omkring overnatning kan du læse mere om dette.

Mad og drikke:
Hvis du skal spise ude, kan dette ofte være billigere at spise frokosten ude. Her kan være gode deals at hente hos de lokale restauranter og caféer.

Hvis du vil have en rigtig billig rejse, giver det sig selv at billig mad supermarkedet er at foretrække. Her kan anbefales dåsemad og brød. Nogle vælger også at tage dåseleverpostej og tun med hjemmefra. Vi vil dog hellere anbefale at købe det i det pågældende land for at spare de ekstra kilo i rygsækken og ofte er det nemt at finde lækre og billige lokale råvarer i supermarkedet i udlandet.

Den almindelige interrail-rejsende

Hvis du rejser på et mere almindeligt budget, kan det anbefales at tage turen ned gennem Central eller Vesteuropa. Modsat interrail turen som kører på et lavt budget, skal du her afsætte penge til seværdigheder, restauranter, caféer og lidt shopping. Samtidig kan du overveje om du på din rute vil betale for pladsbilletter og derved få mulighed for at tilbagelægge større afstande, mens du læner dig tilbage i det komfortable sæde i højhastighedstoget.

Pris for interrail turen på 30 dage
Globalpass: 60 dage og 10 rejsedage: 2.300 kr.
Pladsbilletter: 1.000 kr.
Mad og drikke: 4.800 kr.
Overnatning: 6.000 kr.
I alt: 14100 kr.

Ruten:
Med dit budget har du mulighed for at tilkøbe pladsbilletter og rejse med både nattog og højhastighedstog. På den måde kan du tilbagelægge større afstande hurtigere og du kan rejse mere komfortabelt end i de ældre regionaltog. En rute der passer godt til dette budget er interrailruten “Langs kysten”, hvor du både får storby- og badeferie.

Overnatning
Her findes masser af gode hostels fra 100-300 kr per nat. Billige hoteller og AirBnB er også en mulighed.

Mad og drikke
Med en lille smule research hjemmefra, kan der findes mange gode spisesteder til fornuftige priser. For 2 personer kan man sagtens spise godt for 200-400 kr. på en restaurant i f.eks. Spanien, Italien og Portugal.

Det kan absolut anbefales at prøve noget lokalt mad. Her får man et bedre indblik i den kulinariske kultur, typisk en bedre spiseoplevelse og ofte til en billige pris.

Den velhavende interrailer

Den velhavende rejsende går selvsagt ikke nær så meget på kompromis med prisen og vil som oftest bo på hoteller eller i ferielejligheder. Der er selvfølgelig også afsat nok penge til seværdigheder og gode spiseoplevelser. Selvom rygsækken måske næsten er fyldt til bristepunktet er der selvfølgelig gjort plads til lidt shopping.

Pris for interrail turen på 30 dage:
Globalpass: 60 dage og 15 rejsedage: 2900 kr.
Mad og drikke: 7.500 kr.
Overnatning: 10.500 kr.
I alt: 20.900 kr.

Ruten:
Der bliver ikke gået på kompromis med hvad der skal opleves. Det skal være den gode rejse, men høj komfort og gode oplevelser. Rejsen foregår primært med højhastighedstog, hvor man kan nyde en kop kaffe og en god frokost i restaurantvognen. Det giver mulighed for at rejse på interrail i Vesteuropa og eventuelt kombinere den med sydens sol i Spanien og Portugal.

Mad og drikke:
Dåsemad og spaghetti er slet ikke i mindsettet her. Ferie er for at have det godt. Her kan der spises ude hver dag. Her kan man sagtens med lidt planlægning finde nogle gode steder, også uden at det behøver at være dyrt.

På Tripadviser kan de bedste og billigste restauranter findes af en radius af hvad du nu ønsker. Udover det, har hotellet ofte også et par gode forslag til spisesteder.

Overnatning:
Der findes i dag utallige søgemaskiner og der er ofte masser af tilbud på de forskellige sites. Vi har ofte brugt booking.com, da der her ikke skal betales noget på forhånd.

Planlæg din interrailrute her