Togbilletter til Rostock
Den nordtyske by Rostock ligger ikke ret langt væk fra Danmark. Det er et glimrende rejsemål for enhver, der ønsker at komme et nyt sted hen. Du kan hurtigt komme til Rostock med tog eller bus – og det er et yderst fornuftigt sted at starte en Interrail-rejse!
Rostock er nemlig en hyggelig by med flot arkitektur og med en lang historie som købstad. Det er i øvrigt i Rostock, at vi finder Nordeuropas første universitet.
Findes din ønskede rejse ikke i bookingsystemet? Send os en mail på kontakt@interrailguide.dk
Til og fra Rostock med tog
Rostock har en togstation af ganske fin størrelse. Den hedder Rostock Hauptbahnhof, og der er forbindelser til de fleste store byer i Tyskland og endda også til mange byer uden for Tyskland.
Rejser du fra Danmark kan du tage toget til Rostock fra København og fra Rødby. Der er et stop i Lübeck undervejs. Deutsche Bahn har desuden indsat en IC-bus, der kører direkte mellem København og Rostock. Det er ganske billigt at køre med, og der er internet i bussen. Når først du er ankommet til Rostock, kan du enten blive og nyde byen i et par dage, eller du kan drage videre til den næste destination. Der er mange muligheder!
Forbindelser fra Frankfurt Am Main
Til | Rejsetid | Afgange per dag |
Hamborg ➜ | 1t 48m | 19 |
Berlin ➜ | 1t 54m | 18 |
København | 7t 08m | 5 |
Stettin ➜ | 3t 40m | 14 |
Ribnitz-Damgarten West | 20m | 21 |
Wismar | 1t 03m | 31 |
Prag ➜ | 7t 06m | 12 |
Lübeck | 1t 47m | 18 |
Schwerin | 52m | 28 |
Paris ➜ | 9t 40m | 24 |
Blankenberg | 33m | 21 |
Frankfurt ➜ | 5t 35m | 22 |
Köln ➜ | 6t 06m | 19 |
Det kan du opleve i Rostock
Rostock er måske ikke kendt som den mest populære turistby i Tyskland, men den har faktisk mange gode seværdigheder at byde på. Flere besøgende mener faktisk, at Rostock er ret undervurderet, og at attraktionerne berettiger byen til mere opmærksomhed, end den får lige nu.
Neuer Markt
Rostock fik købstadsrettigheder i 1218. Det førte til en stor vækst i befolkningen, og tre forskellige bydele blev skabt. Pladsen Neuer Markt endte med at være centrum for det hele, og det er et af de absolut bedste steder at tage hen.
Rundt om Neuer Markt er der rigtig flot arkitektur og ikke mindst en god stemning. Det lyserøde rådhus er nok den største seværdighed ved pladsen, men der er generelt meget at se og lave.
Universitetet
Det gamle universitet ligger en smule sydvest for Neuer Markt, men stadig inden for gåafstand. Det er det ældste universitet i Nordeuropa og faktisk også et af de ældste i verden. Det blev grundlagt i 1419, og du kan faktisk godt komme ind at se det. Universitetet er rigtigt flot – det har en klassisk tysk stil.
I dag har universitetet også andre afdelinger inden for centrum. Blandt andet inde i gågaden Kröpeliner Straße, som er Rostocks primære shoppinggade. Her finder vi den nye universitetsafdeling, der ligger lige op af Universitätsplatz, som bestemt også bør opleves. Der er et springvand i midten af pladsen, og det fungerer som mødested for mange lokale.
Marienkirche
En klassisk tysk kirke i gotisk stil, som egentlig ikke har ændret sig ret meget siden 1300-tallet – udover selve tårnet, som var under konstruktion helt indtil 1700-tallet. Kirken overlevede under 2. Verdenskrig og står utrolig flot den dag i dag. Ved Marienkirche finder du også Rostocks astronomiske ur, som stammer fra 1472.
Det kan være en god idé at booke en bytur med guide. Det er slet ikke så dyrt, og det er en god måde at lære mere om byen på. På den måde kan du komme hurtigt rundt til alle de store seværdigheder.