Gebyrfri betaling i udlandet

Gebyrfri betaling i udlandet

Revolut: Det perfekte betalingsmiddel på rejsen

Når du rejser rundt i verden bliver du ofte mødt af et væld af gebyrer, når du bruger dit kort. Hæver du i en automat er vekselgebyret oftest tårnhøjt, og mange gange skal du også betale for at få lov at hæve i en hæveautomat.

Heldigvis findes der en løsning, hvor du kan slippe for at betale for at bruge dine penge.

Revolut er en moderne online bankløsning, der har taget Europa med storm. Du kan oprette en gratis konto, hvor der blandt andet er fordele som gratis automatudbetalinger i udlandet, gratis bankoverførsler til andre brugere, samt ingen gebyrer på valutavekslinger.

Derfor er Revolut et stærkt valg til alle, der skal ud at rejse i en længere periode. Revolut er endnu ikke blevet super stort i Danmark, men det er på vej frem. I andre lande har konceptet fået masser af omtale, og nogle analytikere påstår endda, at det kan vende op og ned på hele banksektoren.

Her får du en guide til Revolut, hvor vi fortæller hvorfor det er relevant for Interrailere og andre rejsende.

Hvad er Revolut?

Overordnet set er Revolut en bank. Men den er digital, og mulighederne er lidt anderledes end hos en traditionel bank.

Revolut giver dig en konto, som styres fra en applikation på mobilen. Det er altså en elektronisk pung, hvor du kan have penge stående, og hvor du kan overføre til andre konti. Sammen med din konto får du et debetkort, som du for eksempel kan bruge, når du er i udlandet. Kortet kan bruges på samme måde som et normalt visa-kort i butikker og til at hæve penge i hæveautomater.

Til gengæld har du ingen bankrådgiver, det er ikke muligt at låne penge, og det er heller ikke muligt at overtrække. Men det sparer faktisk en del besvær og en del bekymringer. Revolut gør det nemt for dig at opbevare og bruge de penge, du allerede har. Og når du benytter Revolut, følger der adskillige fordele med. For eksempel kan du købe i forskellige valutaer uden gebyrer, du kan (op til en vis grænse) udbetale penge i automater uden gebyrer, og du kan sende penge til hvem som helst.

Revolut tilbyder forskellige løsninger. Først og fremmest anbefaler vi det kort, de kalder for Standard, som er helt gratis. Hvis du ønsker ekstra fordele (som f.eks. hurtigere support, forsikring og højere forbrugsgrænser) kan du anskaffe dig et Premium eller Metal-kort. De koster henholdsvis 60 og 110 kroner om måneden.

Hvem kan bruge Revolut?

Alle danskere kan oprette sig hos Revolut og få en konto hos dem. Processen er ganske simpel: Du vælger, hvilken løsning du ønsker – eksempelvis den gratis løsning – derefter giver du nogle informationer, og så er du egentlig oprettet i systemet. Næste skridt er at bekræfte din identitet, hvilket klares ved at sende nogle få dokumenter ind til Revolut fra mobilen.

Du skal dog have en smartphone for at kunne bruge Revolut. Efter oprettelse skal du hente deres app, som både er lavet til Android og iPhone. Her kan du styre din konto, se din balance, bruge dit digitale debetkort, og overføre til andre brugere.

Det er rigtigt smart for rejsende at bruge Revolut, og deres primære målgruppe er netop folk, der rejser meget rundt.

Udover de almindelige løsninger der henvender sig til privatpersoner, er det også muligt for virksomheder og selvstændige at åbne andre typer af konti. Igen er der både betalte løsninger samt en gratis mulighed.

Fordele ved Revolut

Hvis vi skal opsummere de mest relevante fordele, så vil vi pege på disse:

  • Du kan få en ny digital bankkonto og et nyt debetkort
  • Du kan rejse og betale i forskellige valutaer uden gebyrer
  • Du kan veksle gratis mellem 29 valutaer
  • Du kan hæve op til 1.500 kroner (eller tilsvarende i en anden valuta) uden gebyrer
  • Du kan sende gratis til andre Revolut-brugere

Ovenstående er fordelene ved at åbne en gratis konto hos Revolut – den såkaldte “Standard” løsning.

Vælger du at opgradere til en anden konto, hvilket koster et fast månedligt beløb, får du endnu flere fordele. Men for langt de fleste personer er det ikke nødvendigt at opgradere. Derfor anbefaler vi først og fremmest Revolut Standard, som ikke koster noget, og hvis du senere får flere behov, så kan du selv vælge, om du har lyst til at opgradere eller ej.

Udover alle de ting, som du kan bruge Revolut til, så har de faktisk også et smart sikkerhedssystem. Du kan spærre dit kort på få sekunder. Da Revolut er koblet til din mobil, kan kortet også blokeres, hvis du skulle miste det – de kan nemlig tracke beliggenheden på din mobil, og hvis du ikke har kortet på dig, så kan det ses i deres system.

Gratis valutaveksling til interbank kurs

Især ét punkt er formentligt interessant for de fleste rejsende. Nemlig at du kan købe og hæve i forskellige valutaer, uden det koster ekstra.

Revolut tilbyder gratis valutaveksling. Hvis du køber noget, når du er i udlandet, så betaler du ikke et ekstra gebyr, bare fordi det er i en anden valuta, end de penge, du har stående på selve kontoen. Her dækker Revolut mere end 150 forskellige valutaer.

Når du selv indbetaler penge til Revolut, hvilket du nok gør i danske kroner, så kan du gratis veksle pengene til et tilsvarende beløb i en anden valuta.

Revolut benytter sig af interbank raten (CIBOR). Det er samme rate, som bankerne bruger, når de veksler indbyrdes, så det er den reelle kurs. Med den ene forskel, at Revolut ikke tilføjer et gebyr, ligesom bankerne normalt gør. Når du søger efter en kurs i Google, vil du altså få samme kurs hos Revolut, og det er rart.

Brug Revolut på rejsen

Det er en kæmpe fordel, at du ikke skal betale et gebyr for at betale i en bestemt valuta. Det er også vigtigt, at du kan hæve penge ethvert sted i Europa uden at selve valutavekslingen koster noget. Du kan hæve op til 1.500 kroner (eller tilsvarende) uden gebyrer hver måned. Hvis du overskrider dette beløb, skal du betale 2% i gebyrer, men det er stadig billigt i forhold til de danske banker, der ofte tager et fast kontant gebyr plus et procentgebyr for veksling ved siden af.

Udover at være en bankkonto, hvor du kan have penge stående, og udover at du får et kreditkort, som du kan bruge til at hæve og betale med, så er der endnu en vigtig ting, der er værd at nævne om Revolut:

Konceptet kan nemlig også bruges som en slags udenlandsk MobilePay. Lidt ligesom du i Danmark kan overføre gratis til en ven, som har MobilePay, kan du gøre det samme med Revolut.

MobilePay er selvfølgelig kun en mulighed for danskere og ikke for folk i andre lande. Men når du rejser i udlandet, vil du ofte opleve, at mange bruger Revolut. Så hvis du eventuelt får nogle nye bekendtskaber, og I skal opdele en regning i baren eller caféen, så er det hurtigt og nemt at overføre med Revolut. Du kan altså bruge Revolut på samme måde, som du bruger MobilePay, bare i udlandet – det er super smart!

Mulighed for rejseforsikring

Der er ingen rejseforsikring, når du vælger en gratis konto hos Revolut, men hvis du vælger en af de betalte løsninger, kan du få en rejseforsikring inkluderet.

For et forholdsvis lille beløb om måneden kan du således tegne en forsikring, der dækker over forsinkede fly, bagageproblemer og visse helbredsomkostninger. Desuden forsikrer Revolut din telefon, hvis du vælger en af de betalte løsninger.

Hvis du vælger at tilkøbe sundhedsforsikringen, hvor priserne starter ved bare 1 euro om dagen, og hvor du for eksempel kan købe en måned forud, behøver du således ikke at bekymre dig om omkostningerne, hvis du har brug for lægehjælp eller behandling i udlandet. Det er også muligt at købe en sundhedsforsikring til rejsen, som ikke alene dækker dig, men også dine medrejsende.

Læs selv mere om Revoluts rejse- og sundhedsforsikringer, når du besøger deres hjemmeside.

Konklusion

Revolut er en yderst interessant service, der har taget Europa med storm, og som allerede har mere end 6 millioner brugere.

En konto hos dem er brugbar, hvis du skal ud at rejse – så det er noget, vi anbefaler alle Interrailere at se nærmere på. Det er i hvert fald rart at kunne bruge penge i flere valutaer uden at skulle tænke på gebyrer – det er også rart at kunne sende gratis og hurtigt til andre brugere, lidt på samme måde som vi benytter MobilePay herhjemme.

I første omgang er det nok smartest at vælge Standard-kontoen, da den er gratis og stadig byder på mange fordele. Hvis dine behov viser sig at blive større, så kan du altid opgradere til en betalt konto senere.

Find billige billetter til udlandet her