Tog til München
Tag med tog til München og oplev byen som ligger nord for de bayerske alper og er hovedstad i den tyske delstat Bayern. München er på mange måder det tyske Milano. Her går folk op i den gode livsstil og at se ud på den rigtige måde. Du behøver dog ikke at være rig og smuk for at følge med i München, men det skader heller ikke.
I byen kan du shoppe i eksklusive butikker eller tage en tur i det alternative kvarter Müllerstrasse, hvor priserne er lavere og festen højere. Uanset hvad du er til, skal du nok kunne finde det i München.
Findes din ønskede rejse ikke i bookingsystemet? Send os en mail på kontakt@interrailguide.dk
Til og fra München med tog
München er Sydtysklands port til og fra Sydeuropa. Fra München kan du hoppe på et nattog til Venedig, rejse videre til Paris eller tage turen mod øst til Budapest.
Når du ankommer i München bliver du budt velkommen af Tysklands tredjestørste og næstældste togstation. Under Anden Verdenskrig blev stationen godt medtaget af kampene og blev senere genopbygget i dens nuværende form. Stationen er moderne og nem at finde rundt på til trods for dens overvældende størrelse.
Stationen råder over 30 perroner, hvorfra du kan rejse videre med SBB, ÖBB eller DB. Skal du videre ud i München, kan du også tage den tyske S-bahn og U-bahn. Er du sulten eller tørstig er der et væld af spisesteder, så vel som aviskiosker, blomsterhandlere og gavebutikker.
Stationen er beliggende i den vestlige del af byen og ligger tæt på de store forretningsgader.
Forbindelser fra München
Til | Rejsetid | Afgange per dag |
Salzburg ➜ | 1t 28m | 38 |
Paris ➜ | 5t 37m | 15 |
Wien ➜ | 4t | 21 |
Nünberg | 1t 01m | 49 |
Füssen | 2t 02m | 16 |
Berlin ➜ | 3t 54m | 24 |
Innsbruck | 1t 44m | 23 |
Frankfurt ➜ | 3t 09m | 28 |
Milano ➜ | 7t 11m | 25 |
Rom ➜ | 9t 06m | 12 |
Venedig ➜ | 6t 51m | 18 |
Hamborg ➜ | 5t 32m | 28 |
Verona | 5t 22m | 19 |
Bologna | 6t 36m | 14 |
Stuttgart | 2t 12m | 34 |
Zürich ➜ | 3t 54m | 28 |
Budapest ➜ | 6t 49m | 23 |
Prag ➜ | 4t 58m | 19 |
Det kan du opleve i München
Deutsches Museum
Verdens største teknisk-naturvidenskabelige museum bliver besøgt af halvanden million mennesker hvert år, og byder på 28.000 udstillede genstande inden for videnskab og teknologi. Oplev kunstigt fremstillede lyn, en rekonstrueret minetunnel eller læn dig tilbage og nyd stjerneshowet i planetariet. Her er noget for enhver smag. Museet ligger på en lille ø på floden Isar, hvilket kun bidrager til oplevelsen.
Eksklusiv shopping
På Maximillianstrasse finder du eksklusive gallerier, designbutikker, juvelerer og mærker som Gucci, Versace og Louis Vuitton. Hvis pengepungen er i orden er stedet bestemt et besøg værd. Hvis du ikke lige er i humør til at smide penge efter de dyre mærker er gaden stadig et imponerende syn med sine regeringsbygninger og store statuer.
Fest igennem!
I München er en øl ikke en drik, men en tradition som er blevet æret i syv århundreder. Det er dog ikke kun øl du kan finde i München. Når solen er gået ned, dukker festaberne op, og der er rig mulighed for at danse til solen står op. Klubben Harry Klein er bestemt et besøg værd med sit kæmpe dansegulv og bar i flere etager.
Er du mere til at sidde og nyde en god drink, byder München på masser af øl-, vin- og cocktailbarer.