Tog til Maribor

Tog til Maribor

Tog til Maribor

Den hyggelige og historiske by Maribor ligger i det nordøstlige Slovenien, tæt på den østrigske grænse. Der er gode togforbindelser til og fra Maribor, og derfor vælger mange at inddrage byen på en længere togrejse i området.

Du kan endda også tage toget til Maribor fra Danmark. Dog skal du forvente at skifte tog mindst tre gange inden du er fremme. Til gengæld er det en behagelig, sikker og miljøvenlig måde at rejse til Slovenien.

Til og fra Maribor

Maribor inddrages normalt som en af flere destinationer på en længere togrejse. Typisk i forbindelse med Interrail. Men du kan også arrangere en direkte togrejse fra Danmark til Maribor. Det vil som udgangspunkt kræve, at du skifter tog i Hamborg og München, samt enten i Graz eller Ljubljana. Turen kan dog tilrettelægges på forskellige måder. For eksempel er det muligt at arrangere rejsen således, at dele af togrejsen foregår i nattog.

Der er mange interessante byer nær Maribor, som du også kan nå med tog. Byen er især oplagt at komme forbi, hvis du i forvejen rejser rundt i området. Maribor ligger tæt på både Graz i Østrig og Zagreb i Kroatien. Den ungarske grænse er heller ikke langt væk. Derudover kan du også udforske Slovenien i tog, hvor rejsemål som Ljubljana og Celje bør opleves. Her er der direkte togforbindelser til fine priser og med flotte udsigter undervejs. Slovenien er kendt for at have en virkelig flot natur.

TilRejsetidAfgange per dag
Graz Hbf5910
Wien 3t 41m 12
Ljubljana 2t 00m24
Budapest 6t 14m15
Zagreb 2t 51m6
München 7t 19m10
Trieste Centrale 6t 07m13
Graz Feldkirchen Airport1t 04m 11
Linz 4t 25m13
Prag 7t 52m 13
Salzburg 5t 22m 8
Zürich 10t 58m12
Bratislava 1t 31m15
Milano 10t 23m13
Venedig Santa Lucia 7t 44m15
Klagenfurt Hbf 3t 11m14

Det kan du opleve i Maribor

Maribor er en utrolig smuk by. Det hele er meget idyllisk, så derfor kan du nemt bruge alle dine feriedage på bare at gå rundt, nyde omgivelserne og spise god mad. Men hvis du leder efter særlige attraktioner, kan du passende se nærmere på følgende steder:

Glavni Trg

Glavni Trg er den helt centrale plads i Maribor. Den er omgivet af flotte monumenter, så hvis du er interesseret i enten arkitektur eller historie, er det formentlig det bedste sted at tage hen.

Lige omkring pladsen finder du nemlig rådhuset, det gamle casino, mindesmærket for pesten der engang hærgede byen, samt flere historiske forretninger. Det er altså et samlet sted, der giver dig mulighed for at komme tæt på mange af de helt gamle seværdigheder i Maribor på samme tid.

Glavni Trg
Glavni Trg

Det bedste tidspunkt at komme forbi Glavni Trg er hver fredag morgen, hvor et stort og godt marked opføres på pladsen.

Det gamle vinhus

Maribors vinhus ligger i nabolaget Lent. Det er kæmpestort, og her fremstilles der nogle af de bedste vine i Europa. Vinhuset har ifølge officielle dokumenter eksisteret siden 1657, men produktionen går formentlig endnu længere tilbage. Det er utroligt, at det flotte vinhus har overlevet de to verdenskrige, og at kvaliteten stadig beundres af folk fra hele verden.

Derfor er det også en stor oplevelse i Maribor for alle vinelskere. Den fineste vin fra huset, lavet på de såkaldte Blaufränkisch druer, er relativt sjælden, da der maksimalt må produceres 25 liter om året. Den uddeles i små flasker til særlige besøgende, mens resten sættes til salg for høje priser.

Maribor Slot & Regionalmuseum

Maribor har et super interessant museum, der fokuserer på den lokale historie. Det er en fantastisk oplevelse, da museet ligger inde i byens slot. Omgivelserne er storslåede, og det er spændende at kunne komme ind på et rigtigt slotsmuseum.

Udover at nyde muligheden for at gå rundt i et slot, som engang kun var tiltænkt de absolut mest velhavende borgere, kan du lade dig fascinere af udstillingerne. Maribors regionalmuseum har både historiske objekter som sværd fra middelalderen, mønter fra antikken samt gamle keltiske våben. Der er dog også kunst; Heriblandt malerier der dateres tilbage til 1300-tallet samt fotografier fra både 1800- og 1900-tallet.