Tog til Warszawa

Tog til Warszawa

Tog til Warszawa

Hop på et tog til Warszawa og oplev en ægte grøn storby. Warszawa er de seneste år blevet et meget populært rejsemål, og når du besøger byen er det hurtigt nemt at forstå hvorfor. Byen er en sær sammensætning af krigshistorie, hurtig vækst og en meget ung befolkning.

Her er rig mulighed for at opleve det du har lyst til, uanset om det er storbyferie, kulturferie, daseferie i en af de mange store parker eller du vil opleve mad og drikke i verdensklasse.


Findes din ønskede rejse ikke i bookingsystemet? Send os en mail på kontakt@interrailguide.dk

Tog til og fra Warszawa

Warszawa Centralna er bygget fra 1972 til 1975 og er designet af arkitekten Arseniusz Romanowicz. På stationen finder du 8 spor hvorfra mange regional- og internationale tog kører fra hver dag. Ved nordsiden af stationen finder du en stor busholdeplads, hvorfra du kan rejse til mange destinationer i Polen med natbus.
Stationen gennemgik i 2015 en gennemgående renovation, og stationen fremstår i dag moderne og overskuelig. Efter moderniseringen af stationen er der kommet en masse gode caféer til, så du kan nemt finde en god frokost eller en snack til at tage med på vejen videre.

Forbindelser fra Warszawa

TilRejsetidAfgange per dag
Krakow 2t 16m19
Berlin 5t 36m 11
Prag 7t 34m16
Wien 7t 04m11
Paris 14t 24m15
Budapest 9t 50m10
Katowice2t 18m20
London16h 27m 5
Gdansk2t 50m21
Wroclaw3t 34m 16
Amsterdam 12t 30m 9
Poznan 3t 07m21
Bruxelles 12t 56m10
Frankfurt 10t 14m16
Rom 23t 19m14
München 10t 32m16
Köln 10t 39m9

3 ting du skal opleve i Warszawa

tog til warszawa

Vodka!

Det er måske en hidsig start på listen, men vodka er en stor del af den polske kultur. Du kan forvente at få vodka serveret til maden på restauranter, til kaffen på cafeer og en til bare at rense ganen ved behov.

På vodkarestauranten Elixir finder du en af de højeste standarder med et imponerende stort vodka-menukort.

togbilletter i warszawa

Grøn frokost

Restauracja Belvedere har længe været et yndet udflugtsmål for både tilrejsende og lokale i Warszawa. Her kan du få lækre retter til priser der ikke er til at slå. En frokost vil sjældent løbe op i mere en hvad der svarer til 200 danske kroner.

Når du er mæt og tilfreds (husk vodkaen), kan du slentre en tur gennem parken og se det flotte slot Belvedere.

seværdigheder i warszawa

Den “Gamle” bydel

Den Gamle Bydel i Warszawa er egentlig ikke så gammel.

Under Anden Verdenskrig blev byen bombet fuldstændig flad, og kun enkelte bygninger stod tilbage. Bydelen Stare Miasto blev efter krigen genopbygget i sin oprindelige stil, så selvom den ser gammel ud, er de fleste bygninger ikke mere end 70 år gamle. En finurlig feature ved byen, som bestemt er et besøg værd.